Er parkeringspolitikken i Ørestad ulovlig?

Det mener Ørestads Parkeringsforening den er!

Som de fleste ved, har der gennem noget tid været arbejdet på at afdække vores situation med hjælp fra en advokat. Resultatet af dette arbejde blev gennemgået på generalforsamlingen 25 april 2017. Referatet kan læses her.

Den politiske redegørelse er, under overskriften Orientering om mulige ulovlige forhold vedrørende By & Havns parkeringsvirksomhed, sendt til:

  • Transport-, Bygnings- og Boligministeren,
  • Økonomi- og Indenrigsministeren,
  • Overborgmesteren i København,
  • Medlemmerne af Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg, og
  • Medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentations Teknik- og Miljøudvalg.

At fremsendelsen sker nu skyldes at det er netop nu budgetforhandlingerne for 2018 er i gang og at der fra regeringens side er interesse i at stoppe kommunernes brug af betalingsparkering som pengemaskiner, som det blandt andet fremgår af denne artikel: http://www.altinget.dk/artikel/regeringen-klar-til-indgreb-parkering-maa-ikke-vaere-kommunal-pengemaskine.

 

Kommunalvalgkampen er så småt ved at komme i gang.

Det kunne ses på Dragør kræmmermarked, hvor flere politiske partier havde boder, det kan ses på Folkemødet på Bornholm og det vil kunne ses i Ørestads parkeringsforenings arbejde frem mod valget!

Det er NU vi skal stå sammen for at påvirke politikerne, så har du ikke meldt dig ind, så gør det gerne nu!

Du kan tilmelde dig her: https://www.orestadsparkeringsforening.dk/produkt/medlemsskab/

 

Valgmøde i november – kom og giv din mening til kende!

Allerede nu kan vi bekendtgøre at der afholdes valgmøde om parkeringsforholdene 9. november 2017 på Ørestad skole – så sæt kryds i kalenderen og giv din mening til kende over for politikkerne.

P.s. Der er god tilslutning fra alle partier, dog har vores Overborgmester, Frank Jensen, ikke overblik nok over sin kalender til at kunne give tilsagn om at møde op…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *